Wednesday, June 29, 2016

Send mere menneskelighed!

Vi mangler menneskelighed - i den grad. Der er alt for mange steder i samfundet, hvor mennesker ikke bliver behandlet som mennesker. I sundhedssektoren, på arbejdsmarkedsområdet, i bankerne. Vi mangler varme hænder og vi mangler at blive set og hørt, som de mennesker, vi er.
Der er nok også en del arbejdspladser, der opleves lige sådan.

Det er en klagesang, vi tit nok synger. Jeg vil derfor vende det hele på hovedet og spørge: Hvordan skaber vi menneskelighed? Hvordan skaber jeg menneskelighed?

Jeg tror slet ikke, vi kan SKABE menneskelighed - den er der i forvejen. Vi er jo mennesker. Så menneskelighed er bare at være det, vi allerede er. Når vi ikke opfører os menneskeligt, så er det som regel ikke fordi vi er umenneskelige i betydningen bæst, dyr, ond og grusom. Nej, det er oftere fordi vi opfører os og betragter os selv og hinanden som maskiner eller som de mennesker, vi burde være eller ideelt set gerne ville være. Det er ikke let at finde ind til at være menneske, som det menneske, man er. Søren Kirerkegaard kalder det både en gave og en opgave.

Tør vi sige det, vi mener - også når "de andre" siger noget andet?
Mærker vi efter om det nu også er rigtigt - om det stemmer med hvad vi også har erfaret?
Er vi nysgerrige efter at se virkeligheden i øjnene?
Holder vi af os selv og vores medmennesker med alle de fejl, vi nu engang har?
Bliver vi ved med at holde os selv fast på at være det menneske, vi nu engang er?

Pyh, det er noget af en opgave. Og samtidig en utrolig gave at se at vi jo allerede er i gang med det - vi har allesammen eksempler på situationer, hvor vi faktisk har gjort netop det. Måske bare et splitsekund - men vi kan altså ;-)     Nu skal vi bare øve os i at gøre det/være det mere...

Det er hvad Klassisk livsnavigation handler om - se mere på livtag.dk og på facebook/livtagDK

Sunday, February 14, 2016

Det bedste og det værste for mig

Endeløse diskussioner i TV - altid to modparter, der ikke viger en tomme.
De samme argumenter - og studieværten, der gentager dem.
Den, der råber højst har ret. Den, der snakker mest har vundet.
Det er det værste for mig.

At være på vej ned ad bjerget - at blive ført.
At være helt fortrøstningsfuld - jeg er hvor jeg skal være
og ups, her skulle jeg til venstre og det kom jeg.
Alt er nøjagtigt som det skal være. På vej. Den rigtige vej.
Det er det bedste for mig.

Hvem har drukket den fineste vin? løbet flest kilometer?
Haft de vanskeligste teenagere? været på outlet i Tyskland?
Når jeg har bagt pølsehorn til fastelavn i kirken,
slappet af med min bog og spist en pose Matador Mix.
Mandag i frokostpausen er det værste for mig.

At lade mig bære af Havnebadets kolde vand
Ligge på ryggen i sekunder - brede armene ud
lade en åbning i skyerne sende sit lys over mig
Det er det bedste for mig.

Friday, June 05, 2015

Nu har jeg lyst til at skrive lidt her igen...
Hvad der kan ske, når man lader tingene opstå af sig selv.
Jeg har en fornemmelse af, at nogle ting er ved at gå op i en højere enhed for mig for tiden - det er dejligt. Nu vil jeg prøve at samle trådene, som de ser ud nu.
En af trådene er at jeg har været på skriveforløb i Natkirken og på Sofies skrivekursus - jeg er simpelthen så fascineret af, hvad der sker, når jeg bare laver de øvelser, jeg får besked på. Flowskrivning/nonstopskrivning - skriv derudaf og så opstår der et eller andet, som jeg ikke havde set komme. Skønt. Eller associere udfra en eller anden ting, der ligger på bordet - og whoops så opstod der noget igen. Og så det at redigere i alt det jeg har skrevet - Jeg havde skrevet næsten en side - lidt stolt af det faktisk - og så "Prøv at lave det til et haiku" - og ja, det gav mig så god viden om hvad det egentlig var jeg havde villet med teksten at jeg kunne skrive den igen og nu meget kort og koncist -omend ikke et haiku ;-)
Jeg er også dybt fascineret af Søren Kierkegaards "Liljen på marken og fuglen under himlen" - det handler om at være tavs, lydig og glad.Tavs nok til at kunne høre øjeblikket og benytte det, lydig i at følge livets dynamik, som den nu er - følge Guds vilje -og hvorfor ikke være lydig overfor een, der er så meget større og som virkelig vil dig det godt? Og så glæden, nyde at vi findes, at liljen står der så smukt -at vi er en del af livet. Eller som Alan Sloan siger det til mindful wednesdays: Cheer up, for the hell of it!
Skal jeg skrive om tavshed, lydighed og glæde i projektledelse? Det kunne faktisk blive spændende.
Og så fik jeg lige en at tænke på af Birgit forleden: Det med at remse op hvad man er god til - det er måske nok en coaching-teknik til at fremme menneskers selvtillid; men i et kristent perspektiv er det at fokusere på sig selv og tro at man selv er herre over noget, som man ikke er. I et kristent perspektiv kunne fx selvværd komme af at vide at man er et gudsskabt væsen -lige så fantastisk og helt ufatteligt som alle andre gudsskabte væsener (og stadig kun et sandkorn i den store ligning) - og selvtillid - tro på sine egne evner - ja det strider nok simpelthen bare imod ovennævnte lydighed - jeg har ikke evner til at lave noget om eller til at gøre en forskel - deteneste jeg har evner til er at "søge Guds rige" - dvs øve mig i at være tavs, lydig og glad og indgå i den store dynamik,  -og det gør så til gengæld en STOR forskel.
Uhm,jeg har faktisk lyst til at skrive mere jævnligt om mine refleksioner og tanker - det bliver måske på facebook.Nu får vi se!



Tuesday, January 13, 2015

"STÅ FAST - et opgør med tidens udviklingstrang" - pisseirriterende og interessant bog!

Svend Brinkmann har skrevet ovennævnte bog og jeg har også set ham promovere den i Aftenshowet. Jeg bliver selvfølgelig provokeret af hans "alternative udviklingsguide":
1. Hold op med at mærke efter i dig selv
2. Fokuser på det negative i dit liv
3. Tag nej-hatten på
4. Undertryk dine følelser
5. Fyr din coach
6. Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog eller en biografi
7. Dvæl ved fortiden

Bogen er pisseirriterende! Og så samtidig er der faktisk nogle RIGTIG gode pointer, det er bare blandet så meget sammen at jeg virkelig skal holde øjnene stive når jeg læser - det kan der selvfølgelig også være noget godt i ;-)
Bogen er irriterende - på den gode måde fordi den åbner op for nogle af tidens blinde punkter/ubevidste antagelser og på den dårlige måde fordi disse antagelser generaliseres og latterliggøres - undertrykkelsesmekanismer, jeg allerede lærte om i kvindebevægelsens tid. Det kan han ikke være bekendt. Det er let at latterliggøre coaches - det behøver man ikke være professor i psykologi for at kunne. Øv, kunne du ikke bare fremføre dine gode pointer uden det?
Nå, nu til nogle af de gode pointer - der hvor bogen sætter min refleksion i gang:

  • Vi tager ikke skade af at mærke ubehag og det kan ligefrem være en pointe at træne sig i ubehag, så man opdager at man ikke behøver få angst, når man mærker ubehag. Jeg kender det fra at fryse - eller fra at cykle i regnvejr - jeg bliver jo våd alligevel, så hvorfor ikke bare mærke den prikkende kulde på kinderne?
  • Vi skal ikke "klare" det svære - vi "kommer om ved det"
  • Det er godt at vi kan føle skam og skyld - det er en måde, hvorpå vi kan vide at vi har gjort noget, vi ikke skulle have gjort
  • At være autentisk behøver ikke betyde at vi skal vise vores følelser fuldt ud - jeg tænker det betyder at vi mærker dem, accepterer dem og kan styre om og hvornår vi vil vise dem. Jeg tænker vores følelsesmæssige reaktioner tit er overreaktioner, fordi vi bliver ramt på noget gammelt/andet, vi har oplevet - og så er det godt at bearbejde følelsen for sig (få råbt, grædt, grinet) og handle på situationen uafhængigt af det. Jeg kan godt skrive et modbydeligt vredt brev for at få vreden ud - og så krølle det sammen og mere stille og roligt fortælle den anden min kritik af vedkommendes fremgangsmåde.
  • Vi skal ikke forandre os for forandringens skyld - nogle steder skal vi stå fast og nogle steder forandre. Det svære er at finde ud af hvornår det ene og hvornår det andet. Forandring og forankring som Lars Kolind siger.
  • Det ligger i tiden at vi "skal have det maksimale ud af livet", så det gælder om at følge med og ikke at gå glip af noget. Det kan betyde at vi fylder vores tid med alt det vi vil nå; men det kunne også betyde at vi virkelig må overveje hvad der er STORT for os - og søge at opleve det. Jeg vil fx gerne opleve sindsro, virkelig dybt nærvær, kærligheden hvor det at kigge hinanden i øjnene er en nydelse i sig selv, friheden til at forfølge ideer og drømme, overgivelsen til at tro at det ender godt i en eller anden forstand..

Monday, July 28, 2014

Vi kan frame uforudsigelighed, så det ikke bliver uoverskueligt...


Selvom noget er forudsigeligt, kan det godt være uoverskueligt - og det er det, der er det ubehagelige. Så da vi nu engang ikke kan undgå uforudsigeligheden, så kan vi omvendt gøre den behageligere for os selv ved at gøre den overskuelig. Et ekstremt eksempel er en 4-årig dreng med autisme - han skal vide på forhånd hvad der skal ske, ellers bliver han urolig og stresset. Hvis han får at vide at "imorgen skal vi have overraskelse" - så kan han cope med det. Det er stadig uforudsigeligt, men det er ikke uoverskueligt. På samme måde kan vi "frame" uforudsigeligheden i vores projekter, så den bliver overskuelig og så kan vi deale med den. Et eksempel: "Vi ved ikke hvordan markedet udvikler sig, men vi ved hvilke initiativer, vi vil sætte i værk hvis det udvikler sig i hhv den eller den retning."

Lad os lege lidt med denne tanke: Hvad nu hvis en stor del af vores problemer og udfordringer i projekter (og organisationer) udspringer af at det dominerende beliefsystem er ved at have udspillet sin rolle. Det dominerende beliefsystem bygger på årsag-virkning-sammenhæng, proportionalitet, objektivitet og et mekanistisk menneskesyn. Firkantet udtrykt forestiller vi os at "når vi gør det og det, så sker der det og det" (årsag-virkning) og at "dobbelt så god kvalitet, kræver dobbelt så meget arbejde og koster dobbelt så meget" (proportionalitet) og vi forestiller os at "computeren og robotterne egentlig er bedre arbejdskraft, hvis de ikke var så dyre". Et eksempel på en positiv effekt af dette beliefsystem er at vi kan masseproducere.
Med det beliefsystem er det ikke overraskende hvis de problemer, vi oplever i vores projekter er fx overraskelse/frustration over at der sker noget uventet; vanskeligheder med at skabe og fastholde god kvalitet til en rimelig pris og at vi oplever mangel på motivation og energi og mangel på kreativitet og innovation.
Så hvad nu hvis vi valgte et beliefsystem, der bygger på kompleksitet (der er mange flere nuancer, muligheder og trusler end vi har fantasi til), løst koblede systemer (alt hænger sammen, men desværre ikke med entydige årsag-virkning), dynamik (alt er konstant i bevægelse) og at vi kan noget særligt fordi vi er mennesker (som fx flow, bruge motivation som drivkraft, være kreative, prioritere, have empati)?
Ja bare ved tanken om et sådant beliefsystem mærker vi at vi så ville få et problem med at trives i al den uoverskuelige uforudsigelighed. Det er en betydelig barriere. Hvis vi kunne ville vi til gengæld formentlig kunne nyde godt af en masse energi og motivation, se flere muligheder og kunne realisere andre perspektiver end dem, vi realiserer nu. Og nu tilbage til den frygtede uforudsigelighed: Uforudsigelighed er ubehagelig, fordi vi ikke kan overskue det. Når vi kan frame uforudsigeligheden, så vi stadig kan overskue den - kan vi deale med den: Vi ved ikke hvad der kommer til at ske, men hvad det end er, udnytter vi det i videst muligt omfang til projektets fordel.

Thursday, January 23, 2014

New York, Open Space og masser af tanker og ideer...

Jeg er i New York for at promovere mit spil Projektlederspillet - Project Space. Det er superspændende!
Det startede med 3 dages Open Space med Harrison Owen (ham, der opdagede Open Space) og Karen Davis - en skøn dame herfra byen.
Stemningen udviklede sig gennem dagene til en slags stilhed i hjertet og vildt mange inspirerende tanker, der poppede op - den ene nat måtte jeg sætte mig op og skrive ideer ned kl 3 om natten - SKØNT.

Vi var omkring 25-30 mennesker fra New York, fra Californien og Florida, Paris, Serbien og Kina. Nogle stykker havde jeg mødt før - og en del af os ses igen i Serbien til World Open Space on Open Space til september.

Nu skal jeg afsted til et møde, jeg skriver om indholdet senere...

Saturday, January 04, 2014

Hvad mon 2014 bringer?


Godt Nytår!
Her ved årsskiftet vil jeg benytte lejligheden til at gøre status - lade tankerne flyde 1 år tilbage og 1 år frem. 2013 blev året, hvor jeg udviklede mit projektlederspil - det er en slags vendepunkt for mig. Dels er det selvfølgelig dejligt at have udviklet og produceret et produkt, men vigtigst er det nok at det repræsenterer en lidt anderledes måde at forholde mig til mine kunder på. Når jeg spiller med fx en projektgruppe, så risikerer jeg ikke at blive belærende - for spillet sætter deres viden i spil - og min viden er sekundær. Det betyder også at jeg har fået en anden tilgang til salg - som min gode ven Bjarke sagde: Jo, jeg nyder at vise spillet frem og nyder at støtte kunden i at vurdere om det er indsatsen værd i netop hans situation.
Så har 2013 også bragt mit dejlige kontorfællesskab på Bagsværdvej 70A i Lyngby - langt væk fra Valby, men fyldt med dejlige mennesker, der er friske på udfordringer og inspiration.
Mit håb for 2014 er at der bliver masser af projektlederspil - at jeg skal spille med mange, at jeg skal certificere både nogle konsulenter og nogle projektledere - både i DK og i New York!
Spillet bygger på forskellige teorier bla Teori U og FLOW teori af Csikszentmihalyi og så også på en særlig skandinavisk projektledelsestankegang, som ikke mindst Kristian Kreiner står for. Så måske kan det slå an i The big apple?
Jeg nyder at spille, jeg nyder at vise spillet frem, jeg vil selvfølgelig gerne kunne leve af det og allervigtigst er det at jeg oplever at det åbner verden en smule - at det åbner os mennesker, så vi kan reflektere frit og at det åbner vores mindset, så vi giver plads til lidt mere og at vi også midt i travle projekter kan åbne og give plads til nye tanker.
Må 2014 åbne verden endnu en smule....

Labels: